En tur tilbage til Richs kaffens tid, smagen af
brændt cikorie og følelsen af at bladre i rigtige Richs-album
Roskilde Museum har en afdeling i den gamle Lützøfts
Købmandgård, hvor man kan føle, se og dufte,
hvordan en gammel købmandsgård var. Jeg er stadig skuffet
over, at min gamle far ikke fik lov til at få et job der,
bare fordi han ikke kunne 15 turistsprog. Til gengæld var
han udlært købmand og kender alle varererne og de og
de gode historier - det tror jeg aldrig, jeg tilgiver de blinde
museumsfolk for overhovedet. Til gengæld har jeg prøvet
at have mange af mine 70ér legesager udstillet i deres udstilling
om den periodes barneværelse. Sjovt, men stadig ikke sjovt
nok.
Alligevel må man tilgive bare for et par sekunder ad gangen
og tage del i museets aktiviteter. Museet havde i en periode en
specialudstilling i 2009 om Richs kaffe-erstatningen og dens historie.
Muséet solgte de allersidste pakker Richs kaffe-erstatning,
da fabrikken lukkede. Det lykkedes mig at slæbe min gamle
mor med til et af deres foredrag, samt at købe en af de sidste
pakker ægte erstatningskaffe, de havde på lager - så
hvis du får lyst til at komme forbi......
I tilbygningen var opbygget en købmandsdisk
med varer samt udskænkning af kaffe og kage. Ved fint opdækkede
borde kunne man nyde den specielle kaffe samt bladre i forskellige
Richs Album, som vor forældre og bedsteforældre havde
fortalt så meget om. Lidt ligesom de tyggegummi-album, jeg
samlede på som barn, som havde billeder fra Disney film, som
man kunne klistre ind (var også med i 70'er værelsets
udstilling).
På væggene hang plakater fra dengang, samt information
om kaffe-fabrikken. Det var hyggeligt at sidde ved de opdækkede
borde, hvide duge, det fine porcelæn og så smage på
det forkætrede bryg, mens museumsmanden fortalte. Havde fået
at vide af mormor, at det smagt ad h. til, men faktisk smagte det
ret spændende - stærkt og krydret, men alligevel ikke
værst. Jeg tror, det kommer an på blandingsforholdet,
hvor ækelt det smager. Og at man ikke er tvunget til at nedsvælge
bryggen til hverdag.
Kornkaffe er nok det nærmeste man nu kommer produktet.
Links
http://www.richs-album.dk/
http://da.wikipedia.org/wiki/Richs
http://da.wikipedia.org/wiki/Kaffeerstatning
kulturplakaten
om købmandsgårdens kaffesmagning
http://www.hverdagogfest.dk/kaffe-nostalgi.asp
(her er også en opskrift på kaffe-blanding og den helt
rigtige kage)

SÅDAN BRYGGES EN KOP KAFFE MED RICHS
Ingredienser
500 g mellemristede,malede kaffebønner - f.eks. rød
Gevalia
1 pakke Richs (250 g)
Fremgangsmåde
Bland de 500 g kaffe med Richs pakken på et underlag på
bordet
Bland det godt og kom det op i en dåse med tætsluttende
låg. Bryg kaffen på din kaffefiltermaskine.
Anvend din sædvanlige måleske - et skemål der
tilsvarer 7 g kaffe pr. kop.
|