TRÅDTE PÅ EN ENGEL 3
Jeg trådte på en engel
og troede, det var en sten
på afveje fra reglementet
indtil sålen følte konturen af en krop
På målrettet færd mellem dødsbo og vandpost
med ludende liljer i skrammet kræmmerhus
gik blikket på strandhugst mellem ensrettede hække
for at samle på forstenede navne og ufortalte historier
Trådte på en engel
den uventede forhøjning på græsset
Godt med reflekser fra fødder som
altid frygter at mærke kattehaler og marsvinetæer
En falden engel lå for fode
med barneansigtet boret ned i snavset
nøgen og sprællende med en violin knuget til brystet
som et forvredet flystyrt på hurtigruten "himmelekspressen"
Glitteret var slidt på de brune plastikvinger
skyggen af guldlak på en buttet arm
men alt for let og hul til at snyde nogen
Tabt af travle afladskøbere med højtidsbudget
"Hvad er det for noget, du kan da ikke ligge her
og file jord op under strengene!" udbrød jeg strengt
Den lille imitation af fortids barokke hykleri
græd hidsige plastiktårer med knyttede vingefjer
Ingen husker alligevel din bestilling
Ak, det er sæsonarbejderens lod
Så op med dig og find din rette plads
Billespærrer, ukomposterbare skrald, plastic junk!
Fik en djævelsk god ide
på vej til den grønne container
hvor julepynten dør i april til ekkoet
fra fjernt rumlende rensdyrmaver
Mellem himmel og jord skal du svæve
I det veltrimmede træ hvor egernet smælder
Dingle fra din gyldne løkke som vores første Alfader
der fik visdom som velhængt offermester blandt grene
Uden at nogen ser det, engagerer jeg englen
til at spille solokoncert for 1 violin over plænen
Der hvor de selvudslettende gemmer sig uden visitkort
men i smug hungrer efter spillemænd, røget ål og flyversjus
Nu kan du spille ned til hende den savnede
som smuldrer på en ukendt plet mellem rødderne
Og ønskekoncerten starter med Musens Sang, det er en ordre!
Tonene fremmer upassende minder og åndelig vantro på udsatte steder
Englen danser nu til egens hedenske rytme
drejer rundt og rundt til fuglenes blasfemiske kor
Spilledåse trukket op med kraften fra tågede minder
der slår gnister mod bedre vidende og jernbelagt fornuft
Og jeg forlod dig med rævesmil og dværgelatter
Vendte ryggen til det uretmæssige glimt i træet og smækkede lågen.
Hvem opdager først fangeflugten og gribes af tvivlens sugende svimmelhed?
Hvem rækker op efter bladhangets dervish og taber leende jordforbindelsen?
Gid gartneren forblændes af dit spil og går videre med saksen
Englealf, inspirer nu til oprør og betrædning af græsset
Næste uge vil jeg høste tusind engle i hver en busk
og høre dansetrin over urnemarkens grønne tæppe
"Engle hører til på stentavler og døende grankviste
fastnaglede og med nedslået barneblik"
hører jeg regulativets vogter mumle med solen i øjnene
"De skal ikke spille med Pan og Bodil Kjær
og slæbe livet herind!"
Trådte på en engel og fløj hele vejen hjem
|
